Jeg arbejder ofte selv hjemme og som boligstylist ved jeg hvad det kræver for at skabe en hyggelig hjemmearbejdsplads. I disse tider er vi alle berørt af corona virusset, på den ene eller den anden måde. Derfor tænkte jeg, at jeg ville række en hånd ud til alle jer som pludseligt skal arbejde hjemme, samtidig med at jeres børn og anden familie måske også er hjemme. Der opstår hurtigt mere kaos i hjemmet, det roder, overblikket forsvinder og det samme gør energien, hvilket er med til at gøre arbejdet mindre effektivt og mere problemfyldt.
Der er selvfølgelig nogle punkter som jeg ikke kan hjælpe jer med, såsom arbejdsopgaver der ikke er muligt at udføre fordi I ikke er på arbejdspladsen. Men jeg vil gøre mit bedste for at du kan få skabt en hyggelig hjemmearbejdsplads samt lidt tips til hvordan du lettere kommer igennem dagene der hjemme imens covid19 raser.

1. PLACER DIG MED MULIGHED FOR AT KIGGE UD I RUMMET
Og ikke ind i en væg. Når vi indretter os har vi det er med at placere møblerne langs væggene. Det er fungerer ofte rigtig fint, men sætter også nogle begrænsninger for rummet og indretningen med møblerne. Der ud over er det på et kontor/arbejdsplads meget uinspirerende at side og kigge ind i en væg. Derfor vælger jeg altid, hvis muligt, at placere skriveborde så man kan kigge ud i rummet. Har du ikke et kontor, så placerer dig ved spisebordet hvor du også har mulighed for at kigge ud i rummet og gerne så du kan se døren ind til rummet. Det er rart at kunne følge med i hvad der sker og hvis nogen kommer ind i rummet, så man ikke skal dreje hovedet.
Læs også: Hvordan man indretter et inspirerende kontormiljø
2. VÆLG ET LYST RUM OG GERNE TÆT PÅ ET VINDUE
Lys er alfa og omega for at skabe god energi og en god arbejdsmoral. Og hvis du har mulighed for det, placerer dig tæt på et vindue eller hvor du kan se ud af et vindue. Det er rart hvis man lige trænger til at kigge på noget andet end computerskærmen. Det kan være med til at give inspiration og et lille afbræk.

3. ROD GERNE – MEN HUSK AT RYDDE OP
Lige som på en arbejdsplads, hvor du kan lægge alle dine papirer på skrivebordet og rode, men altid (ofte) får ryddet det op inden du går hjem. Det skal være hyggeligt for alle at være derhjemme de næste mange dage, og det bliver det ikke hvis du roder. Så inden din arbejdsdag er slut, skal du huske at rydde op.
4. BRUG BAKKER, ÆSKER ELLER ANDET OPBEVARING
Alt efter hvilket arbejde du har, skal man ofte bruge en masse notesblokke, papir, kuglepenne papirsclips osv. I stedet for at have det hele liggende på bordet, skal du sørge for at putte det i bakker, æsker eller andet opbevaring. Så er der orden på sagerne, samtidig med at du har en hyggelig hjemmearbejdsplads.

Læs også: DIY opslagstavler simple og minimalistiske
5. TÆND FOR RADIOEN
Og gerne på en kanal hvor nogen snakker. Det man ofte kan savne når man arbejder hjemme er kollegaerne. En måde at afhjælpe det på en lille smule, er ved at have en radio kørende. P.t. Er radiokanalerne lidt anderledes, da mange også der arbejder hjemmefra. Det betyder at der er mere musik og mindre snak. Men i det her tip er det netop snakken vi har brug for. På P3 ved jeg at nogle af udsendelserne stadig foregår med radioværter. Så vær obs på hvornår de går på og om der andre kanaler hvor de stadig snakker.
6. STIL EN VASE MED FRISKE- ELLER EVIGHEDSBLOMSTER PÅ BORDET
Gøre det lidt ekstra hyggeligt med en buket blomster på bordet. Blomster kan ofte være med til at friske en stemning op, både med dufte, farver og udseendet.
Læs også: DIY sådan laver du din egen evighedsbuket

7. HOLD PAUSER
Og start gerne dagen med en gå tur, så bliver du er så dejlig frisk og klar til en arbejdsdag inden døre. Det gør jeg altid selv her hjemme, det har hjulpet mig rigtig meget efter at jeg gik fra, at skulle møde op på en arbejdsplads til at arbejde hjemme hver dag. Så føler man ikke at man er så firkantet i hovedet. Det er selvfølgelig vigtigt at du når det arbejde, du har sat for dagen, men hvis det er muligt så hold lidt flere korte pauser. Det giver en masse energi og du bliver mere effektiv til at klare dagens opgaver.
I min optik behøver en arbejdsdag ikke være 8 timer før man er færdig, men så lang så man får løst det man skal om det så er 4, 6 eller 10 timer. Det udfordre selvfølgelig den almene arbejdsdag samt arbejdsgiver, men det er nok en snak til en anden gang.
8. GØR DET MULIGT AT KUNNE STÅ OP
Du skal huske at passe på dig selv, selvom at du arbejder hjemme. En af de bedste arbejds-stillinger, er når man står op. Din nakke og ryg er ikke belastet på samme måde, så derfor skal du huske at stå op. Du kan sagtens lave et plateau til din computer så du kan stå op ved spisebordet eller måske køkkenbordet (den er højere end alm. border). Brug for eksempel kurve, æsker eller bøger.
På billederne nedenfor ses mit kontor, her har jeg klodset nogle bøger op så computeren kan komme op i højden. Har du lyst til at se mere fra mit kontor, så kig med her: min arbejdsplads.


9. OMGIV DIG MED PÆNE OG HYGGELIGE TING
Når du omgiver dig med pæne og hyggelige ting, så bliver stemningen i rummet også det. Så på den måde kan du få din midlertige arbejdsplads til at virke mere hyggelig. Så stil lidt planter, krukker, æsker, vaser, lysestager osv. på bordet eller tæt på.
10. HAV DRIKKEVARER OG SNACKS TÆT PÅ
Hvad er en hyggelig hjemmearbejdsplads uden snacks? Ikke særlig hyggelig vel? Så giv energien et skud med lidt snacks. Det er selvfølgelig ikke meningen at du bare skal spise hele tiden, men at du lige kan tage et stykke frugt, lidt nødder, en müslibar eller hvad du må have lyst til. Derudover er te, kaffe, vand og andre drikkevarer nødvendige for at få kroppen til at fungere.

Vil du gerne have mere inspiration og indretningsideer? Så følg med på instagram – @decorstudiodk
Yelena skriver
Meget fin vejledning Charlotte:) Er dog lidt i tvivl med at stille snaks for tæt på i min tilfælde, da de forsvinder med det samme
Decor Studio skriver
Tak Yelena. Ja så må du hellere lade være med at tage det med 🙂