fbpx

Troligt tager jeg hver sæson til Formland for at se på nye trends, produktnyheder og nye spændende brands. Og endnu en gang vil jeg vise højdepunkter derfra: Formland aw19. Det er altid spændende at komme ud og se hvad der rører sig i interiør branchen og ikke mindst møde nogle søde mennesker som brænder for deres designs.

Højdepunkter fra formland aw19
unicorn Stemning
Pastel univers
Formland aw19

Den fine pastelfarvede trend café på Formland aw19, er lavet af Høeg & Møller. Jeg kom heldigvis tidligt hen til caféen, hvor der ikke var nogle mennesker. Så var det lettere at få taget nogle pæne billeder, så du rigtig kan se hvordan cafeen ser ud. Skår den unicorn stemning farverne giver, det er lidt ligesom et eventyrunivers. Jeg tror vi kommer til at se meget mere, til den her eventyrlige stemning i indretningen i de kommende sæsoner.

Læs også: Tendenser fra Formland ss19

Mette Ditmer
Mette Ditmer
Mette Ditmer

Hos Mette Ditmer, et brand jeg ikke kendte så meget til i forvejen, var der også knald på farverne. Farverne her var mere kontrast fyldte, hvilke jeg også er helt vild med. Især kontrasten mellem den brændte røde og gule farve. Og så er hun super god til at bruge forskellige elementer til at indrette sin stand med. F.eks. den gule frynse sofa, gardinerne og materiale bordet.

Læs også: ss19 farvetrends

Stel og keramik så man også meget af på Formland aw19. Her ses fra venstre, Julie Damhus, Tina Marie Copenhagen og Oyoy. Julie Damhus og Tina Marie Copenhagen er begge brands jeg er først stødt på for nylig og de er helt klart et kig værd. Også i keramik verden går nogle af pastelfarverne igen, dog med flere naturlige nuancer.

Nogle af mine favoritter på Formland i år var, Eden Outcast, Lillerød og Humdakin. Ninna fra Eden Outcast, havde mange fine nyheder med. Hendes produkter er så flotte og finurlige, så de passer godt ind i det her eventyrlige univers. Det var også hyggeligt lige at møde Ninna, som jeg holdt en give away med på Instagram. Måske der kommer flere i fremtiden?

Lisbeth fra Lillerød laver nogle super smukke håndflettede kurve. På hendes stand var der fokus på håndværk og materialer. Derudover var den også super fin og Instagram venlig. Jeg er vild med hendes fine papir kurv, den må ønskelisten.

Camilla fra Humdakin havde en super flot stylet stand. Jeg er vild med den måde hun formår at bruge produkterne på så mange fine måder. Og så er hendes produkter også super lækre. Jeg har faktisk lavet en aftale med hende om en give away på Instagram, som i får at se senere.

Læs også: Indretning af soveværelse med farver

Formland aw19
Farverig blomster på formland aw19
Højdepunkter fra formland aw19
Højdepunkter fra formland aw19

De sidste billeder her vil jeg ikke sige så meget til. Ud over at jeg er vild med farvesammensætninger, de tørrede blomster og materialerne. Hvis du var hurtig og har et CVR-nr kan du stadig nå at se messen i denne weekend. Ellers så håber jeg, at du har fået en masse inspiration med fra mit indlæg i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top