fbpx

Før ferien smurte jeg ærmerne op og gav mig i kast med at lave lidt om på kontoret med mine opslagstavler. Det er blevet super godt og derfor har jeg nu lavet en guide med diy opslagstavler. Siden jeg startede som selvstændig, har jeg haft et par opslagstavler i kork. Det var jeg osgå fint, men jeg synes det larmede lidt for meget. Jeg trængte til at baggrunden på opslagstavlerne blev mere rolige, sådan så jeg kunne give den lidt mere gas med farverne.

Så jeg håber du er klar på at være lidt handy og give dig i kast med et projekt som dette.

DIY OPSLAGSTAVLER

DET SKAL DU BRUGE:
– En eller to træplader – Jeg købte en plade, der blev skåret til to af 100×120 cm. Man kan få dem skåret til på mål i Bauhaus, så du fri for selv at stå for det. Det koster 30 kr. pr. snit. For pladen og snit kostede det mig: 210 kr.
– En korkplade (eller andet du kan stikke en nål i). Dem jeg har, har jeg fået fra mit gamle arbejde, da de skulle smides ud. Men lignende kan købes her. Dog skal pladen mindst have en tykkelse på 6-8 mm.
– Trælim
– Hobbykniv
– Stof – Jeg købte mit i stof og stil til 200 kr.
– Strygejern eller damper
– Hæftepistol
– Skruer til ophæng

Læs også: DIY dyrk dine egne peberfrugt planter gratis

Step 1: Læg kork pladen oven på træpladen og lim pladerne sammen. Sørg for at komme helt ud til kanterne.
Step 2: Lad korkpladen i pres, så den ikke giver sig. Vær gerne kreativ og stil lige det du har oven på.
Step 3: Tjek at korkpladen sidder fast efter en halv til en hel dag. Hvis ikke put lidt lim ind hvor den løsner sig og sæt et par klemmer på til at holde det.
Step 4: Det som stikker ud over pladen, skæres af. Gør det uden for, så du ikke ødelægger gulvet.

Læs også: DIY sådan laver du din egen evighedsbuket

Step 5: Damp eller stryg stoffet, så det bliver helt glat. Stoffet bliver strukket ud, så det er minimalt hvad man kan se. Men det er træls at opdage efterfølgende.
Step 6: Læg stoffet på gulvet og pladen med korksiden ned af ovenpå.
Step 7: Træk stoffet op og sørg for det er stramt i begge sider. Lav dog en side af gangen. Nu skal du hæfte stoffet fast til pladen. Læg lidt kræfter i, da hæfteklammen godt kan have lidt svært ved at sætte sig helt kast.
Step 8: Jeg fulgte stoffet rundt, sådan så en side var færdig, så et hjørne og så en ny side. Hjørnet lavede som på billedet, så folden blev pæn.
Step 9: Fortsæt hele vejen rundt og vupti, så du færdig.

Læs også: En let DIY – billeder med akvaralmaling

Jeg synes det var ret let at lave disse diy opslagstavler, det kræver dog lidt forberedelse, så man lige har tingene der hjemme. Jeg håber at du kunne få lyst til at lave en opslagstavle som denne selv. Og ellers håber jeg bare, at du nyder at følge med her inde. Jeg nyder i hvert fald at formidle en masse spændende ting til dig.

DIY opslagstavler

FØR

Hvordan man indretter et inspirerende kontormiljø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top