Du er landet det helt rigtige sted, hvis du gerne vil have et overblik over trends 2020. Dette indlæg giver dig et kort indblik i, hvad der kommer til at præge de designs vi kommer til at opleve i 2020. Hvis du ikke er helt mæt, kan du få meget mere viden om trends, årets farver, hvordan du spotter dem og vores trend favoritter i vores nye ebog: Spot en trend. Så vil du gerne vide mere, vil vi opfordre dig til at læse den og dykke ned i en verden omkring trends.
FÅ VORES EBOG: SPOT EN TREND, NEDERST I INDLÆGGET ELLER KLIK HER – HELT GRATIS

Læs også: Formland ss20 en verden af former og farver
DETTE ÅRTI VIL ÆNDRE VORES MÅDE AT TÆNKE OG LEVE PÅ! HER ER DE 4 STØRSTE GRUNDE TIL DE TRENDS VI KOMMER TIL AT SE I ÅR
- Søvn er en mangelvare! Du kender nok følelsen af at dynen ikke vil give slip når vækkeuret ringer. Måske har du også opdaget at indretning af soveværelser, som er blevet til mere end et rum med en seng og et skab, har fyldt meget i boligindretningen de senere år? Vi bruger i gennemsnit 3 timer mere i døgnet, end vi egentligt har til rådighed – hvor tror du vi finder de timer? Dem låner vi af vores søvn.
- Mentalt velvære! Yoga har virkelig vundet indpas de senere år, men er det så underligt? Vi kender nok alle en der har været en tur nede af rutsjebanen og haft stress. Trends 2020 vil være præget af, at vi vægter vores mentale helbred ligeså højt som vores fysiske! Så det er heller ingen overraskelse, at vores indretning de kommede år vil være inspireret af natur, nærvær og stilhed!
- Stilhed er faktisk også den næste helt store tendens, vi møder i trends 2020. Telefonen bimler, naboens hund bjæffer, bilerne suser forbi, det LARMER! Vi får så mange indtryk hver eneste dag – og vi har seriøst brug for at koble fra og finde noget RO!
- Sidst men ikke mindst, så savner vi at bruge vores følesans – vi får over 50% af vores indtryk serveret på en flad skærm, det er faktisk ikke særlig inspirerende! Vi savner følelsen af at have noget imellem hænderne, så vent lige lidt med at pakke papirsblokken væk til fordel for noter på telefonen.

Læs også: 10 interiør trends fra 3 days of design
SS20 – SPRING / SUMMER
Som omtalt ovenfor bliver der i trends 2020 mere fokus på vores mentale velvære. Vi kommer til at have stort fokus på at finde ind i os selv – og finde ro. Det vil også præge de produkter, oplevelser og service vi omgiver os med, disse vil vi møde i en forbedret udgave – med meget mere ‘sjæl’. I vores indretning, vil vi udfordre balancen mellem det æstetiske og det mere rustikke look, fordi vi ønsker at genskabe vores tabte jordforbindelse.
Vi kommer til at se mange designklassikere i nye fortolkninger, i jagten på at finde vores egen identitet, i det udtryk vi skaber i vores hjemmelige rammer. Vi kommer til at kigge lagt efter de skæve løsninger, som virkelig skaber et tilhørsforhold!
I vores jagt på at skabe vores egen identitet og vores savn til indre ro, vil vores fascination af naturen og de naturlige organismer, virkelig have en udtalt rolle i vores måde at tænke design på. Derfor kommer vi i 2020, til at se en del mere til de naturlige produkter i vores indretning. Der bliver fokus på taktile overflader, som fremmer vores lyst til at mærke, samt på stærke naturfarver og ikke mindst naturlige materialer.

AW20 – AUTUMN / WINTER
Nu har klima og bæredygtighed virkelig fyldt meget i mediebilledet de senere år – og vi er trætte, trætte af tomme informationer og udmeldinger! Vi begynder faktisk at stille lidt spørgsmål ved debatten.
Ikke på en sådan måde, at vi tvivler på vigtigheden af debatten, men mere på hvad det egentligt er for et aftryk vi efterlader til de kommende generationer. I trends 2020, stopper vi med at følge strømmen – og begynder at gå vores egne veje. Det afføder en helt ny måde at tænke på, vi begynder at låne fra fortiden, fordi vi fascineres af den visdom og det autentiske vi møder, når vi tænker tilbage – vi længes efter et simplere liv! Det giver ligeledes anledning til at vi gør op med køb-og-smid-væk kulturen, i stedet genanvender vi.
De materialer vi kender, begynder vi at bruge på nye måder, inspireret af fortidens autencitet – hvor vi faktisk finder en måde at bringe skønheden og funktionaliteten i fokus, med skarpt øje for et æstetisk formsprog.
Den længsel vi allerede i SS20 begynder at fornemme til naturen, bliver mere udtalt i AW20. Vi søger efter at opnå harmoni med vores eget indre og det vi mødes af i vores naturlige omgivelser. Vi kommer til at tilbede naturens fauna og flora, for at finde ægte glæde, øge vores sundhed mentalt som fysisk og for at udfordre vores kreativitet. Vi vil igennem trends 2020 og i det kommende årti genfinde en ny respekt for naturens viden og kunnen, som løsning på mange af fremtidens udfordringer.
Alt den refleksion vi gør os, som resultat af trends 2020 afføder en smule tingsforstoppelse. Vi får fokus på hvad der egentligt betyder noget og begynder at skære alt det overflødige væk.
Læs også: Gratis ebog med tips til at sælge din bolig

FORMSPROG OG DESIGNTANKE
I trends 2020, vil vi søge efter vores egen identitet. Formsproget vil være præget af, en tendens til at opgradere klassiske designs med nytænkende og spændende detaljer. Vi bliver mødt af naturlige farver, hårde grafiske udtryk og skæve detaljer, inspireret af naturens organiske formsprog, taktile overflade, med svampede og levende udtryk. Vi ønsker at komme i balance med naturen – og derfor kommer vi i trends 2020 til at bruge det, der er. Vi har tidligere omtalt et øget behov for at bruge vores følesans, dette øger vores behov for at være i et med naturen.
Vi vil opleve en stærk tiltrækning til designs, der gør os og de objekter vi omgiver os med til noget ganske særligt, som afspejler vores individ. ‘Slow design’ vinder ind, ikke fordi ‘fast design’ er slut, men fordi vi gerne vil kende historen bag vores produkter, så vi kan tage stilling!
I vores indretning kommer vi til at møde mange nye og spændende formsprog, som ikke tidligere har været så udpræget i den ‘nordiske stil’. Vi bliver mere eventyrlyste og finder inspiration, fra andre kulturer og lande. I et ønske om at opnå større balance og kontakt til naturen, vil vi udfordre vores møbeldesigns til, at komme tættere på jorden – en ‘yoga’ inspireret tendens.
Designtankerne indenfor interiør, bliver i trends 2020 præget af ‘stacking’ og ‘patchwork’, som er en tendens der udspringer af at bruge de materialer vi har til rådighed. Vi får en mere legende tilgang til formsproget og mange designs får lov til at tale for sig selv!
Formsproget i trends 2020 vil blive mere rustikt, præget af detaljeret og personaliseret håndarbejde med mange spændende materialer. Vi tiltrækkes af det autentiske, det gode håndværk, som taler sit eget formsprog og som formår at genetablere vores tabte forbindelse til vores natur.

VIL DU VIDE MERE OM TRENDS 2020, HVORDAN DU SPOTTER EN TREND SAMT ÅRETS FARVER?
FÅ EBOGEN: SPOT EN TREND, HELT GRATIS LIGE HER
Det var en lille smagsprøve på vores e-bog ‘Spot en trend’, som er ganske gratis. Vi fortæller en del mere om årets trends og tendenser, hvilke farver der vinder ind og hvordan de kan bruges! Derudover klæder vi dig på til selv at kunne spotte trends i fremtiden, så du kan blive en trendsetter eller i det mindste bare holde dig helt opdateret.
Tak for denne gang og for lån af din blog Chalotte.
//Line Marie Jørgensen
Husk at du kan følge med på vores instagram profiler – @decorstudio & @linemariejoergensen
Skriv et svar