fbpx

Så blev det vist tid til at gøre status på de første 3 måneder som selvstændig. Tænk at det allerede er 3 måneder siden jeg startede min egen virksomhed, som jeg har arbejdet på fuldtid i lige siden. Jeg må indrømme at det har været en lidt hårdere start end først regnet med. Hvilket skyldes to aftaler som var lukket, men som så blev annulleret kort efter. Dem fortalte jeg allerede om i det første indlæg med status på det selvstændige liv.

Men dem vil jeg ikke dvæle mere ved, jeg vil hellere fokusere på at få nye aftaler i hus og arbejde på spændende projekter som selvstændig. Og så er der også sket en del siden sidst.

Maj har helt sikkert været den bedste måned indtil videre, både økonomisk men også i forhold til den opmærksomhed Decor Studio har fået. Både gennem de sociale medier og lokale medier. Så det er super fedt og jeg glæder mig virkelig til hvad fremtiden bringer for Decor Studio og mig som selvstændig.

Læs også: Status på første måned som selvstændig

Styling til selvstændig indlæg

STYLING OPGAVER

Jeg har haft et par styling opgaver, et par stykker med bloggen og et ude ved Bloomingville. Den første opgave var for Desenio, der skrev jeg et indlæg om mine 8 bedste tips til at sammensætte en billedvæg. Den næste opgave var for That wood do, hvor dette indlæg blev til – styling af åbne køkken hylder. Jeg elsker at arbejde med bloggen og de samarbejder det fører med sig. Samtidig giver det mulighed for at tilpasse de enkelte produkter til mit hjem, så du kan se hvordan jeg bruger tingene. Det skulle forhåbenligt give lidt inspiration til hvordan du kan bruge dem.

Så havde jeg også fornøjelsen af at arbejde med Bloomingville igen. Det føles jo lidt som at komme hjem. Forhåbentligt kommer der flere af dem i fremtiden. Her skulle jeg style nogle billeder til deres instagram profil, som er noget jeg gjorde meget førhen, da jeg arbejdede der fuldtid. Jeg vil selvfølgelig gerne vise billederne, men det kan jeg først når BV har brugt dem. Så husk at følge med på instagram – @decorstudiodk, hvor jeg vil dele dem.

3 DAYS OF DESIGN

Fine vægdekorationer

For halvanden uge siden var jeg i København, for at besøge det årlige 3 days of design event. Der fik jeg en masse inspiration og spottede en masse spændende trends. Jeg har skrevet meget mere om dette i indlægget her – 10 interiør trends fra 3 days of design.

DECOR STUDIO I DEN LOKALE AVIS

Decor Studio i den lokale avis

For en månedstid siden fik jeg en mail fra en journalist der arbejder på den lokale avis – Herning Folkeblad. De ville gerne lave en artikel om Decor Studio, nogle af mine indretningsideer og min drøm om at være selvstændig interiør stylist. For et par uger siden var de så her for at tage billeder og interviewe mig, og i dag kommer artiklen så i avisen. Eller nærmere i deres bolig magasin, som hedder Mest Bolig.

Så bor du i Herning kommune, får du avisen direkte i din postkasse. Så husk lige at kigge efter mig. Og jeg har netop fået den ind af døren, så ud og kigge i postkassen.

Artikel i mest bolig

EBOG

Status på 3 måned som selvstændig

I de sidste par måneder har jeg arbejdet på en ebog, den nærmer sig at være færdig. Så håber jeg kan offentligtgøre den i denne måned. Ebogen handler om at gøre sin bolig klar til salg. Det skal hjælpe dem som køber bogen, med at få solgt deres bolig hurtigere.

Er det noget for dig? Så skriv dig op til mit nyhedsbrev, så får du en mail lige så snart den er færdig og klar til at blive solgt.

Skriv dig op til et spændende nyhedsbrev om indretning

* indicates required

ONLINE INDRETNINGSVEJLEDNING VIA SKYPE

Et helt nyt tiltag hos Decor Studio, er online indretningsvejledning. Det kan nogle gange være lettere både for dig og for mig, hvis vejledningen foregår over computeren. Derudover skal du ikke betale for kørsel, hvilket også gør det billigere for dig. Jeg tager 650 kr. inkl. moms for en time og 1.300 kr. inkl. moms for to timer. Inden online mødet aftaler vi dato og tidspunkt, samt du sender nogle billeder af hjemmet eller rummet og beskriver dit behov/problem.

BOLIG REPORTAGER

Diana og jeg har også været ude og tage billeder i nogle fine boliger. Dem er vi lige nu ved at forsøge at sælge til et magasin. Så jeg krydser fingre for snart at høre noget fra dem. Desværre ved vi ikke på forhånd om det bliver solgt, men hvis det gør. Viser jeg det helt sikkert på et tidspunkt her på bloggen.

Læs også: Status på første uge som selvstændig

Status på de første 3 måneder som selvstændig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top