fbpx

Hvem kunne ikke godt tænke sig at spare lidt penge en gang i mellem? Det er da noget af det bedste at kunne spare en masse og derved få råd til andre ting. Jeg bruger ret ofte det her sparetip når jeg gerne vil forny mit hjem. Og nu når jeg tænker over det, har jeg egentligt altid gjort dette.

Mit allerbedste sparetip er simpelthen at sælge ud af de gamle ting du har der hjemme og så bruge de penge til at købe noget nyt du har drømt om. Hvis du ligesom mig godt kan lide at skifte ud, bliver du sikkert også træt af nogle ting engang i mellem. Og lets face it, en stribet kähler vase er bare ikke hvad den har været. Så hvorfor ikke bare sælge den, så nogle andre kan få glæde af den.

I søndags fandt jeg en masse ting, som jeg egentligt har været træt af i noget tid. Og sørme så om jeg i søndags og mandags ikke havde solgt for 800 kr. Synes det er en del, når det er “gamle” ting, som man selvfølgelig ikke kan få det samme for, som da man købte dem. Og i dag kommer der nogle flere og køber nogle af de andre ting, så nu er der altså råd til at købe nogle plakater og sådan lidt. Har nemlig drømt om nye plakater til stuen i noget tid og faktisk har jeg allerede købt lidt.

Læs også: 7 tips til at få små rum til at virke større

sparetip

Jeg var i går en tur i kirppu, et loppemarkeds center af en slags. Her fandt jeg en fin lille vase og en sød stage. Og hvor er det fedt at få noget lidt mere unikt ind, i stedet for det samme som alle har. Derudover fandt jeg på insta en fin lille shop, som solgte nogle fine plakater. Den hedder Linie Linje og der købte jeg så plakaten du kan se ovenfor. Er den ikke fin?

Så for de tre ting, plus en kasket jeg ikke kunde lade være med at købe, har jeg kun brugt 300 kr. Så der et fint overskud til at finde andre plakater til stuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top