fbpx

Kurve i indretningen er meget populært og har været det i de sidste 2-3 år. Jeg bruger selv kurve og flet en del, synes det giver sådan en varm og hyggelig stemning. Der findes flere måder hvorpå du kan bruge kurve i indretningen udover lige til planter. Så dem vil jeg dele med dig i dette indlæg.

KURVE I INDRETNINGEN TIL PLANTER

Kurve i indretningen med planter

Kurve som urtepotteskjulere er genialt. Det er ikke altid man lige har en pæn urtepotte og så er det jo oplagt at skjule den med en pæn kurv. Det kræver selvfølgelig lige, at man så har sådan en. Heldigvis så kan du finde en masse kurve og flet på loppemarkeder og i genbrug. Så ellers er det bare med at gå på jagt. Derudover kan jeg også anbefale Søstrene Grene, de har også tit en del flet.

KURVE I INDRETNINGEN TIL OPBEVARING

Kurve i indretningen til opbevaring

Jeg bruger kurve til en masse opbevaring på kontoret. Der kan være alle mulige små sager i og det er bare super praktisk. Alle mine kurve her på reolen har et formål. En kurv til regi, en til gavekort, en til praktiske ting til mit job, som målebånd, lasermåler osv. Så har jeg en kurv til papir og en til mit kamera + ledninger. Jeg synes det er en smart måde at opbevare ting på, da det samtidig er pænt.

Læs også: Sådan ser mit kontor ud – min arbejdsplads

KURVE I INDRETNINGEN TIL TØRREDE BLOMSTER

Kurve i indretningen til pynt

Jeg har fået samlet mig en del tørrede blomster i løbet af de sidste par år, og det tyder ikke på at det aftager. Derfor putter jeg de tørrede blomster og grene i picnic kurven på toppen af reolen. Det ser fint ud og samtidig har jeg et lager til mine vaser.

KURVE I INDRETNINGEN TIL PYNT

& måder du kan bruge kurve i indretningen

En anden måde du kan bruge kurve i indretningen på er til pynt på hylden. Der behøver ikke være noget i kurven, men mere bare som et pynte objekt, ligesom en vase eller krukke.

Læs også: Blomster dekorationer og blomster skyer

KURVE I INDRETNINGEN TIL HYGGE

Kurve i indretningen

Og med hygge mener jeg til hjemmesko eller plaider. Kurve i indretningen er i sig selv bare hyggelige. Så tilføjer du nogle bløde ting, som eks. en plaid eller et par hjemmesko bliver det lige lidt mere hyggeligt. Derudover kan man virkelig hurtig rydde op, når man opbevare ting i kurve. Da man bare lige “kaster” tingene i. For mig gør det ikke noget, at tingene ligger lidt tilfældigt i kurven.

Læs også: Hvordan du indretter en lille entré

KURVE I INDRETNINGEN TIL AT GEMME GRIMME LEDNINGER

Måder du kan bruge kurve i indretningen på

Den sidste ting du kan bruge kurve i indretningen til, er til at gemme grimme ledninger væk. Det er super smart og så skal man ikke kigge på sådan en grim bunke ledninger i et hjørne, men en pæn kurv i stedet. Det har jeg faktisk skrevet et indlæg om lige her: Hverdagsmagi til din bolig – et tip til at skjule ledninger. Der kan du også se hvordan det så ud før, jeg fik gemt ledningerne væk i kurven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top