fbpx

Jeg har vist nævnt det et par gange før, men hold op hvor jeg bare synes det er fedt at være selvstændig boligstylist. Og egentligt ikke kun boligstylist delen, men det at jeg selv kan strikke min hverdag sammen, med alt det jeg elsker allermest. Hvor stort et privilegie er det ikke lige?

9 gode grunde til jeg elsker at være selvstændig boligstylist

Læs også: Status første uge som selvstændige

JEG ER MIN EGEN CHEF

Og hold nu op hvor jeg synes det er fedt. Jeg bestemmer selv, hvad jeg skal gøre, hvornår jeg skal gøre det, hvornår jeg holder fri og hvornår jeg skal arbejde. Jeg skal ikke bekymre mig om, hvad en ledelse tænker eller forlanger, for det er mig selv. Forstil dig lige hvor fedt det er? Temmelig fedt. På den anden side betyder det også, at der kun er mig til at holde gang i maskinen, og det kan selvfølgelig være hårdt. Men overordnet set, er det helt perfekt.

ARBEJDE OG HOLDE FRI NÅR JEG VIL

Et privilegie ved at være selvstændig boligstylist er helt sikkert, at jeg kan holde fri når jeg vil og arbejde når jeg vil. Det kan selvfølgelig være farligt, og man skal lige sørge for at alt tiden ikke går med at gå tur, træne og se serier. Men det gør den nu heller ikke. Rutinen i hverdagen er ved at være på plads og jeg får i hvert fald arbejdet 37 t+.

Og når vi snakker om at holde fri, så går jeg faktisk på sommerferie i dag. Det bliver så dejligt, at koble helt fra. Men har dog tænkt på, at jeg lige kunne fikse nogle ting, jeg ikke har haft tid til. Det bliver nok svært at lade være, men nu må vi se. Og bare rolig, har planlagt et par indlæg, samt en masse spændende sager på facebook siden, samt instagram. Så husk at følge med.

Indretning med billedvæg

Læs også: Status på første måned som selvstændig

HVER DAG ER FORSKELLIG

Nok har jeg nogle ting, jeg gerne vil nå hver uge. Men alligevel så er hver dag forskellig. Og det kommer den bare til at blive endnu mere. Jo flere opgaver jeg får ind af døren. Og det passer mig så godt. Jeg keder mig aldrig. Selvfølgelig er regnskab ikke lige det fedeste og altid noget som skal overstås.

JEG HAR MEGET MERE OVERSKUD I HVERDAGEN

En ting jeg ikke havde særlig meget af i mit tidligere arbejde var overskud. Når jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg lige tage mig sammen til en løbe tur og en gå tur med Alma. Og så hed det ellers serie på sofaen. Jeg er typen som lader op, når jeg er alene, og efter hel dag, hvor jeg var social var jeg bare bombet og færdig.

Så nu hvor jeg tit har dage, hvor jeg er alene, har jeg masser af overskud. Jeg kan sagtens gå i gang med et projekt om aftenen eller ses noget mere med vores venner. Det her punkt, er nok det jeg har vundet mest ved.

Vilde blomster - valmuer

Læs også: Status de første tre måneder som selvstændig

JEG TJENER MINE HELT EGNE PENGE

Nu skal det hele ikke lyde som om det er en dans på roser, for det er det ikke. Jeg har ikke tjent så meget igen siden jeg startede op som selvstændig boligstylist, men det jeg har tjent har 100 % været mine egne penge, og ikke bare en fast løn. Den anden dag kunne jeg fakturer for over 15.000 kr. inkl moms. Og det var bare en vild følelse, så dem glæder jeg mig til flere af.

Det tager tid, at komme igang med ens virksomhed, men når der så kommer nogle opgaver i bogen, så er det eddermame fedt.

ARBEJDER HJEMME FRA

En anden kæmpe fordel ved at være selvstændig boligstylist er, at jeg kan arbejde hjemmefra eller hvor jeg nu måtte befinde mig. Har jeg ikke nogle møder eller aftaler, behøver jeg ikke gøre mig klar. Jeg tager bare tøj på, går med Alma og så arbejder jeg. Når jeg bliver sulten spiser jeg morgenmad. Så jeg behøver ikke have spist, sætte hår og tage make up på. Det er også skønt.

Selvstændig boligstylist

Læs også: Derfor blev jeg selvstændig

JEG BRUGER MIN PAUSE ANDERLEDES

End hvis jeg arbejdede fast. Nu spiser jeg foran computeren og arbejder imens, og så går jeg i stedet en tur med Alma midt på dagen, og nogle gange løber og træner jeg også. Efterfølgende sætter jeg mig til computeren igen. Det kan så godt betyde, at pausen bliver 2 timer. Men det betyder ikke noget, når jeg bare kan arbejde videre på et andet tidspunkt.

JEG SÆTTER MIN EGEN TITEL

Jeg har efterhånden mange forskellige arbejdsområder, og det hænger lidt sammen med at hver dag er forskellig. Men jeg synes det er ret fedt, at kunne kalde sig, interiørstylist, boligstylist, influencer, indretningsekspert, retail designer og snart en form for forfatter (ebog).

Selvstændig

Læs også: Iværksætter på rette hylde

ØKONOMISK SIKKERHED

En ret væsenlig faktor for at det kunne lade sig gøre, at blive selvstændig er at jeg har økonomisk sikkerhed. Det er jeg også virkelig taknemlig for. Inden jeg stoppede ved Bloomingville, fik jeg sparet godt op. Den opsparing lever jeg af nu, og kan gøre det i lang tid. Derudover bor i rigtig billigt i eget hus, og vi har betalt meget af vores lån af. Så overordnet set, kan det her lade sig gøre i ca. 2 år, uden jeg tjener det store. Dog kommer der ikke til, at gå 2 år, da der allerede er positive tendenser lige nu. Men om ikke andet, så er dette også en god grund til, at jeg elsker det selvstændige liv.

DRØMMER DU OM AT BLIVE SELVSTÆNDIG?
Men mangler gode råd, så er du velkommen til, at skrive til mig. Jeg vil til hver en tid opfordre til, at jagte drømmen. Det har jeg altid selv gjort.

Selvstændig boligstylist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top