fbpx

INDEHOLDER AFFILIATE//REKLAME LINKS.
Hvordan er det nu lige at du indretter en lille entré? Der er ikke plads til noget, rummet er måske langt og smalt og fungerer bare ikke rigtig. Det er sjældent at man har en stor entre, især i ældre huse hvor det absolut ikke var en prioritet da huset blev bygget. Vi har selv en lille entré her hjemme og tænkte jeg ville dele nogle af de løsninger, vi har brugt. Derudover har jeg fundet nogle virkelig smarte løsninger, på hvordan du udnytter pladsen bedst mulig i den lille entré.

I dette indlæg viser jeg dig hvordan du indretter en lille entré, før og efter plantegninger og gode ideer til hvordan du aktiverer en smal gang. Her er udgangspunktet min egen entré. Derudover viser jeg nogle smart løsninger fra andre, som du selv kan implementere i din entré. Du får også de smarteste entré møbler, som optimerer pladsen og giver et skønt rum.

Indret en lille entré

JEG INDRETTER EN LILLE ENTRÈ – VORES EGEN

Sådan indretter du en lille entré
Den smalle gang

Det er ikke altid let når man indretter en lille entré. Og som du nok kan se, er der ikke så meget plads. Det er mest af alt en lidt smal gang, med et indhak i starten, hvor vi har nogle skabe. Støvsuger, Almas ting og lidt forskellige sager har vi i skabene i gangen. Ellers opbevarer vi resten i vores garderobe skabe i soveværelset. Skulle man have mere opbevaringsplads i entréen, så ville jeg sætte en bænk ind, hvor vi har træ knagerne og så have nogle kurve under til diverse. Og selvfølgelig fjerne knagerne over, så der er plads til at man kan sidde der.

Læs også: Forvandling af vores stue – før og efter

PLANTEGNING FØR OG EFTER

Jeg vil lige vise jer indretningen i vores entré inden vi flyttede ind. Den smalle gang blev ikke aktiveret og det virkede meget klaustrofobisk, da men trådet ind til en stor hundekurv og man havde næsten ikke plads til at vende sig rundt.

før efter entre

Her er mit bud på hvordan jeg indretter en lille entré, som så er vores egen.

KNAGER
Jeg er meget vild med knager især i små rum, da flere knager giver en følelse af mere luft, frem for en knagerække der optager en hvis mængde plads. Den kan også virke lidt klodset, alt efter design selvfølgelig. Men med løs knager, kan du placere dem lige hvor du vil.

ORGANISERING AF SKO
Skoene skulle også have en fast base, så jeg købte en skoreol fra Bloomingville. På den måde kan jeg have plads til flere sko på samme plads.

TÆPPE
Først og fremmest er jeg ret træt af gulvet, så for at skjule det lidt har jeg købt et tæppe. Det er samtidig også med til at aktivere den smalle gang og give rummet mere varme.

SPEJL
Et spejl skal man næsten have i en entré. Både fordi det kan være rart at se sig selv inden man går ud af døren, men også fordi det kan være med til at give rummet en større følelse.

Bloomingville skoereol // Ferm Living marmor knage stor og lille // Novel Cabinet Makers spejl // Bloomingville tæppe // Bloomingville kurv // Trævarerfabrikkens udsalg knager

Indretning af entré
Knager og spejl
Knager i entréen

Læs også: Sådan ser mit kontor ud – min arbejdsplads

ANDRES SMARTE LØSNINGER NÅR DE INDRETTER EN LILLE ENTRÈEN

Der findes virkelig mange smarte ideer til at indrette en lille entre og dem vil jeg også lige dele nogle af. Jeg er især vild med den første ide med skoophænget på væggen af @tinevii.

SKOOPHÆNG PÅ VÆGGEN

Skoophæng på væg

Billede 1 // Billede 2

Det er en super smart måde at udnytte væggen og samtidig får skoene væk fra gulvet. Derudover er det jo super smukt at se på. Du kan finde en guide inde på Tines Instagram profil – @Tinevii og det ser faktisk ikke så svært ud. Så giv den gas, hvis du mangler lidt mere gulvplads i din entré.

UDNYT DE SMÅ INDHAK

Buknola

Har du et indhak eller et område du ikke helt ved hvordan du skal udnytte? Så giv dig i kast med at lave nogle hylder, som passer perfekt til indhakket. Her kan du få en masse opbevaring til sko, tasker, handsker og hvad man ellers har i en entré.

PLADS TIL SKO OG PYNT

Alvhem

Vi kender vel alle til skoskab, nogle er pænere end andre. Dette skab er fra Ikea, hvor benene ikke er sat på. Et skoskab som denne, fungerer godt i en lidt længere og smal entré. Den giver både opbevaring og plads til lidt pynt ovenpå. Find skoreolen her.

Læs også: Vind indretning af valgfrit rum – værdi 10.000 kr.

KØB SMART IND TIL ENTRÈEN

Lamper // Plakat // Garderobe stativ // Spejl stor // Spejl lille // Hylde til bøjler // Taburet // Tæppe // Opbevarings kasse gul // Opbevarings kasse hvid // Knage

Mangler du lidt inspiration til hvad du skal købe ind når du indretter en lille entré? Så har jeg her fundet nogle skønne ting, som passer perfekt ind. Det er vigtigt at tænke over, når du indretter en lille entré, at udnytte vægpladsen, fremfor gulv pladsen. Og har du ting der skal stå på gulvet, så skal det ikke være alt for store ting. Som eks. den fine lille taburet. Brug væggen til at hænge opbevaring på og lad resten i rummet være let.

Skal du have hjælp til at indrette din entré? Så hjælper jeg dig gerne. Læs mere under Indretning privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top