fbpx
makeover

Har du lagt mærke til en tendens på de sociale medier? Det unikke hjem er i fremgang. Behovet for at have de samme ting, som alle andre er ikke lige så stort som tidligere. For 3-5 år siden så man meget på SOME, at vi gerne ville have alle de samme ting, som de store influencers havde. Der er selvfølgelig ting, vi alle sammen forelsker os i, eks. farverige brudeslør. Det handler jo selvfølgelig også om trends, og trends er bare tit sjove at følge eller måske bare følge med i.

Men er vi ikke mange som ejer eller har ejet en kubus stage, Kähler vaser eller Lyngby vaserne og gerne mange af dem? På et tidspunkt synes jeg at mange profiler på instagram lignede hinanden. Hvor inspirerende er det lige? Ikke specielt meget, hvis jeg skal sige det. Men i hvert fald så kan man virkelig se, at mange bryder normen og vil gå deres egen vej. Det er jo super fedt, det er her man finder inspirerende rum og får gode ideer.

Læs også: Tendenser fra Formland

orange, fersken, nude og støvede farver

Jeg følger så mange spændende profiler på instagram. Det er så fedt at se, at de alle har deres egne ideer og vil skabe deres eget unikke hjem. Det samme vil jeg også her hjemme, det skal føles som vores hjem og ikke ligne noget fra en masse andre instagram profiler. Selvfølgelig får vi alle sammen ideer fra andre og nogle vi også gerne vil tilføje i vores eget hjem. Det er egentligt ikke så meget det, det handler om. Men det at vi gerne vil skabe et unikt hjem, som vi selv elsker og føler os tilpasse i, uden at alt ligner de mest gense profiler på instagram.

Læs også: Indretningsstil – Nordisk boheme

Det unikke hjem i fremgang

Personligt elsker jeg at finde noget eller få en ide, som ingen andre har og på den måde kan skille mig lidt ud. Her er loppemarkeder jo oplagt. Det har været meget populært i længe, så det er ikke fordi det er en ny ide. Men måske vi bruger loppemarkeder på en anden måde nu. I stedet for vi alle går efter Royal Copenhagen og teaktræs møbler, så går vi efter ting, som kan fortælle os noget og sætter gang i en følelse. Og egentligt bare noget som er unikt og derved er med til at skabe vores eget unikke hjem.

Jeg har faktisk startet et # på instagram der hedder #mitunikkehjem. Her deler jeg mine boligbilleder og tanken var at du også skulle dele dit unikke hjem, hvis det var noget du havde lyst til. Så brug det gerne.

Læs også: Mit allerbedste sparetip når du gerne vil forny dit hjem

Har du også lagt mærke til tendensen om at skabe ens eget unikke hjem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top