fbpx

I sidste uge stylede jeg en masse nye billeder til instagram og her til bloggen. Blandt andet de billeder jeg brugte til weekendens kampagne. Hertil brugte jeg nogle forskellige styling props som egentligt altid er gode at have ved hånden, når man skal style nye billeder. Så i dag deler jeg nogle af mine favoritter af styling props til billeder.

12 gode styling props til billeder

STYLING PROPS

  • Planter – planter er altid gode og giver liv og farve til et billede
  • Bøger – pæne bøger eller nogle med relation til billedet. De giver øjet noget at hvile ved og kan hurtigt gøre et billede mere interessant. Derudover kan det være lettere at skabe niveauer i billedet med bøger
  • Tørrede blomster – Der findes mange slags og så kan du sagtens finde en masse fine i skoven eller måske om efteråret i havens er bed. De er gode til at give tekstur
  • Sakse – jeg samler lidt på pæne sakse, mest fordi jeg synes de er pæne på billeder
  • Blyanter og kuglepenne – jeg bruger ofte sorte eller nogle uden en masse tekst på.
  • Papirklips – har flere forskellige slags i forskellige former. De er gode til kontor agtige billeder
  • Tegninger, illustrationer, papir – har du før tegnet ellet lavet nogle illustrationer, kan de være gode som en form for baggrund
  • Tekstiler – der findes mange forskellige tekstiler som: duge, plaider, stof, snor eller bare noget som giver et blødt element på billedet
  • Home accessories – det kan være mange ting, men vaser, stager, krukker osv. er altid gode at bruge, hvis du lige mangler lidt ekstra i billedet
  • En kaffekop – det er noget jeg sjældent bruger, mest fordi jeg ikke drikker kaffe og ikke vil “skilte” med et liv jeg ikke lever. Men drikker du til gengæld kaffe, så er en kop med kaffe virkelig god på billeder. Måske en af de bedste accessories til et billede. Faktisk er jeg tit ret ærgerlig over at jeg ikke drikker kaffe, mest fordi at jeg så ville bruge det på billeder
  • Friske blomster – er næsten et must, selvfølgelig ikke på alle billeder. De kan bare noget som de tørrede ikke kan og ligesom planterne giver de liv til billederne
  • Baggrunde – det kan være de overflader du har i dit hjem, som spisebordet eller køkkenbordet. Men det kan også være plader du tager frem og stiller et billede op på eller papir med en spændende tekstur. Jeg skal helt sikkert selv på jagt efter nogle flere baggrunde til mit lager af styling props

Læs også: 7 tips til at få små rum til at virke større

Har du nogle gode props du gerne vil dele med mig og mine læsere? Jeg vil meget gerne kunne dele mit indlæg på ny, med dine forslag til styling props. Skriv dem i kommentarfeltet og så laver jeg et nyt indlæg med dine favoritter.

styling af billede
styling props

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top